Og straks melder luksusproblemet sig; hvilket garn!!
Jeg havde allerede fremfundet en smuk grønmeleret Drops Alpaca men ak, den kan slet ikke gå an mht. strikkefasthed.
Men se så, lige dér: en kuldsejlet sweater, og masser af lækkert passende uldgarn i Marl og Knops, Ruzicka - et vistnok forlængst udgået mærke, det er i hvert fald det indtryk man får når man søger på Google.
Er garn man kan få til en yderst rimelig pris bl.a. via Sommerfuglens Webshop, oh la la, sikke farver der er!
Det er i dén grad valgt!
Og hvis nu jeg kan holde mig vågen til Beck i aften så er der en chance for at kjolen til Gry kan komme et godt stykke videre, så jeg snart kan få slået op til Påfuglen!
....Nå... men så måske bare Rejseholdet da!
søndag den 15. juni 2008
Min Påfugl er landet!
lørdag den 14. juni 2008
Kjolefremskridt...
- men i Guder, hvor går det bare langsomt!Andre (der så muligvis også kan holde sig vågne til længere end 21:30!) kan vride sådan en sag gennem maskineriet på en uge eller mindre - hér i biksen tager vi os rigtig god tid ;-)
Ærme-åbningerne synes, indtil videre, måske lidt vel store i det; så må der fix-faxes til den tid. Gudskelov nærmer det hele sig da afslutningen. Jeg trænger sådan til et nyt strikketøj, altså!
Nu er det så bare at jeg ikke lige kan huske hulrækken i hovedet og hæftet er stadig ikke dukket op på "hittegodskontoret" (Susanne Redningskvinde, kan du evt. assistere?)
Her til morgen tikkede én af de gode SMS'er ind! Fra bedste-veninden fra studiet. Det må være 5 år siden jeg sidst har set hende - dét råder vi bod på i eftermiddag. Hvor skønt når sådan noget lige lørdags-overrasker én! (Så må jeg vist egentlig hellere få muget ud!)
God weekend derude!
lørdag den 7. juni 2008
Så ka' jeg lære det...
...lidt hurtigere på futteralerne vil være at foretrække en anden gang når barnet bliver udstyret med haveslange!
fredag den 6. juni 2008
Indhegnet!
Nu er det nok! Ikke mere løben ud med jer 2 varyler, flere hundrede kilo smedejern skal nok sørge for dét!
Eller med andre ord; så er den første indflyttergave vi fik da vi proklamerede vores dengang nye huskøb, så godt som færdigmonteret. Smeden (tv.) selv har banket den sammen - vi er godt tilfredse!
Ikke at de (red: Nabo-Carla og Gry) har været så pokkers slemme til at "stikke af", men nu er det hele meget mere trygt!
En smule armkræfter var påkrævet da der skulle monteres...
mandag den 2. juni 2008
Sygedag på terrassen...
Febervarme, ømme ører og generel urolighed har præget natten til mandag, så en sygedag blev det til for patienten. Først en halv dag med faderen, og kl. 12 overtog moderen i susende fart så maleren kunne komme på arbejde.
Heldigvis havde hun det allerede bedre, så vi kunne rigge hyggekrogen på terrassen til med the, bøger, dukker, frugt og strikketøj. Strikketøjet blev endda motioneret en smule mens hun tog vandingstjansen af terrassens blomster og krukker. Det er en utrolig forskel der er på hvor meget vi kan lave 'hver for sig' nu i forhold til bare for et år siden - fantastisk.
Strikketøjet skal blive til en kjole. "Samme" mønster som den grønne top- og gerne lige om snart, for på vej over Atlanten er opskriften på det efterhånden (fortjent) velkendte "Pretty as a Peacock" som dukker op hist og pist i blogland, og frister åååååh så grusomt, at alle andre projekter må vige pladsen, sådan er dét bare!
Alene af dén grund er jeg helt tro med denne bomulds-model, ellers havde jeg da forlængsst suppleret med noget 'blødere'.
Resten af eftermiddagen skal fortsættes i ro og mag (og varme!) og måske får jeg strikket lidt - der er i hvert fald en fransk film der kunne danne "baggrundsstøj" et par timer i aften. Hvilket så kunne føre til endnu et par centimeter - med lidt held ;-)