Sådan ska' det da heller ikke være - og dog, sådan er det vist for tiden, ikke meget bloggeri - og såmænd heller ikke strk - fra denne front!
Men vi lever skam og holdt en uforglemmelig Juleaften hvor f.eks. den lille bil brød sammen i et stort kryds på Amager omkring 15:30 tiden, og hvor Grys kjole var iført risengrød (egentlig noget der var tiltænkt Ris á la Mand'en...) ved 5-tiden, og sådan fortsatte det såmænd - men pyt, bare man er sammen (og det hele er overstået i morgen...) IKKE???
Hermed ønskes i allesammen en fortsat god Jul(eferie) samt et fabelagtigt Nytår!
søndag den 28. december 2008
Vi bringer sgu' da lige en Julehilsen!
tirsdag den 26. august 2008
2479..
...ulæste indlæg i min Bloglines. KORS!!!
Hvad er det lige der snupper al min i øvrigt højt skattede blog-læsetid; sommerferie, arbejde, livet, Facebook, ****, fyld selv flere dårlige undskyldninger ind.
Sommerferien var altså helt i top. Masser af lokale udflugter såsom Havnerundfart, TIVOLÍ, Zoo osv. Det har lissom heller ikke været rigtig sommer før man har set Nyhavn badet i sol, vel?
Et par ture til det Nordsjællandske ferieland blev det også til - hvoraf den ene tur var bl.a. den dag, der faldt ca. 1 meter regn! Tidligt samme drivvåde morgen tikkede SMS'erne i øvrigt ind om at der var gang i den længe ventede killinge-fødsel hjemme på matriklen, så helt ærligt, tilbage til Kjøwenhavnstrup med os! Hjem til 5 (FEM!?!?!) friske fyrige velskabte missekillinger der nu er 3½ uge gamle og helt uimodståelige, så det gik altså noget bedre end sidste gang må man sige. Nu er den dér "fremmede" sorte sofa-kat så altså helt officielt vores, har Moren hér besluttet.
Sommeren har også budt på en "det-er-20-år-siden-vi-gik-ud-af-gymnasiet-fest"
Wholy moly dét var sjovt med sådant et gensyn. Skræmmende (for kan det nu passe at der er hele 20 år siden...?) men sjovt!
Klassebilledet er da i øvrigt meget festligere end nogle af dem, der nogensinde blev taget i Gym. Selvom nogle af os ser en kende ældre ud... (og nogle ku' man sgu' slet ikke se det på - tarveligt!)
Der strikkes... rigtig lidt, så der vil i dagens månedens indlæg ikke blive flashet nogle uldne sager - måske næste gang!
P.S.: Jeg savner Jer!
tirsdag den 29. juli 2008
Jamen, er det ikke...

...et livstegn fra hende Fru Blog-Indehaver en sen aftenstund MED strikketøj og Cola, snuppet med mandens mobiltelefon. Busted!
Åh ja, én af de gode stunder der er lige til at suge til sig!
Ferien er begyndt! Faktisk allerede 2 dage gammel - det er lige vel varmt er det ikke (i hvert fald til strikketøj'er i uld i dagtimerne) men vi nyder det, gør vi.
Blandt andet i det afbilledede "Have-Monster" (- se bare bort fra de hvide ben, det er noget med en gen-fejl er jeg sikker på!)
Det er Påfuglen der bliver motioneret på billedet - og det ta'r lang tid! Men det gør nu ikke så meget i dén strikke-"stol" ;-)
tirsdag den 15. juli 2008
Jubilæum!
I dag er det en måned siden i sidst hørte fra mig hér på bloggen... (det er også noget nær en måned siden jeg var opdateret med at læse blogs - uh, hvor må der være sket meget!)
Og i dag er det et år siden at vi klokken 10 (eller måske var det 11) fik overdraget nøglerne til vores (nu knap så) nye hus. Du milde hvor tiden flyver - og er vi så kommet helt på plads? Næh...
Den sidste måned er bare fløjet afsted. De varmeste dage er blevet nydt i haven, der har været en fabelagtig firmafest (med Limo-transport, dét er bare for sejt). Familefest har der også været, og så bare hverdagen der i sig selv ind i mellem trækker tænder ud, uden at dét er dårligt - bare hverdag.
Grys orange/hvide kjole er strikket færdig - det blev til en lang småstram sag og der kommer foto når bindebånd er fundet og model viser sig velvillig.
Ferien bliver i uge 31 og 32. Kun for mig og barnet, da Maleren sådan set har travlt nu hér i højsæsonen. Vi skal da nok alligevel bruge det meste af tiden (i godt vejr, tak!) sådan ca. hér på terrassen så mon ikke vi ser ham lidt alligevel.
På min Påfugl er jeg nået til chart C (indviet snak til de der kender det, men det er der efterhånden også en del der gør) - det er da et gudedejligt strikketøj, jeg synes dog bare ikke det ligner til at blive særlig stort? Eller det kommer måske efter en god gang udspænding?
Og hvad ellers, hvad ellers; jow, jeg har da tabt mig 8½ kilo og still going strong. Tiltrængt må i øvrigt siges, og det sidste skub ud over kanten kom da jeg skulle sortere 6 poser med fedt tøj i og kom i tanker om hvor godt man (jeg) engang kunne se ud hvis man (jeg) bare ville tage sig sammen - sæt i gang! Plus at man sparer garn, ikke....? En farvestrålende belønning må shoppes når jeg når de 10 !
Jeg er den, der er ilet igen - vi ses (om mindre end en måned!) ;-)
søndag den 15. juni 2008
Min Påfugl er landet!
Og straks melder luksusproblemet sig; hvilket garn!!
Jeg havde allerede fremfundet en smuk grønmeleret Drops Alpaca men ak, den kan slet ikke gå an mht. strikkefasthed.
Men se så, lige dér: en kuldsejlet sweater, og masser af lækkert passende uldgarn i Marl og Knops, Ruzicka - et vistnok forlængst udgået mærke, det er i hvert fald det indtryk man får når man søger på Google.
Er garn man kan få til en yderst rimelig pris bl.a. via Sommerfuglens Webshop, oh la la, sikke farver der er!
Det er i dén grad valgt!
Og hvis nu jeg kan holde mig vågen til Beck i aften så er der en chance for at kjolen til Gry kan komme et godt stykke videre, så jeg snart kan få slået op til Påfuglen!
....Nå... men så måske bare Rejseholdet da!
lørdag den 14. juni 2008
Kjolefremskridt...
- men i Guder, hvor går det bare langsomt!Andre (der så muligvis også kan holde sig vågne til længere end 21:30!) kan vride sådan en sag gennem maskineriet på en uge eller mindre - hér i biksen tager vi os rigtig god tid ;-)
Ærme-åbningerne synes, indtil videre, måske lidt vel store i det; så må der fix-faxes til den tid. Gudskelov nærmer det hele sig da afslutningen. Jeg trænger sådan til et nyt strikketøj, altså!
Nu er det så bare at jeg ikke lige kan huske hulrækken i hovedet og hæftet er stadig ikke dukket op på "hittegodskontoret" (Susanne Redningskvinde, kan du evt. assistere?)
Her til morgen tikkede én af de gode SMS'er ind! Fra bedste-veninden fra studiet. Det må være 5 år siden jeg sidst har set hende - dét råder vi bod på i eftermiddag. Hvor skønt når sådan noget lige lørdags-overrasker én! (Så må jeg vist egentlig hellere få muget ud!)
God weekend derude!
lørdag den 7. juni 2008
Så ka' jeg lære det...
...lidt hurtigere på futteralerne vil være at foretrække en anden gang når barnet bliver udstyret med haveslange!